Oplevelsen for den lidende

Panikangst er en lidelse, der består i angstanfald, som opstår pludseligt og er ret voldsomme. Det kan føles helt ubegrundet, men oftest bunder det i forskellige, psykologiske problemstillinger.

De kropslige symptomer i et anfald af panikangst kan være mange. Kvælningsfornemmelser eller åndedrætsbesvær er almindelige. Mange oplever hjertebanken og smerter i brystet. Der kan forekomme prikkende fornemmelser i lemmerne, man kan pludselig begynde at svede eller fryse. Svimmelhed og kvalme er også almindeligt, og alt dette kan ledsages af en skræk for at dø, og eventuelt en følelse af, at alt er uvirkeligt, eller af, at man er ved at miste forstanden.

Et anfald af panikangst varer som regel op til nogle minutter. Man kan have flere anfald om ugen, og de fleste oplever, at de oftest finder sted uden for hjemmet. Lidelsen starter oftest i den tidlige voksenalder, og er hyppigere hos kvinder end hos mænd.

For udenforstående kan det være svært at forstå, at man ikke blot kan tage det roligt og tænke, at anfaldet jo går over om nogle minutter. Men det er vigtigt at forstå, at den angste, der har anfaldet, ofte er helt sikker på, at han virkelig skal dø, eller at han virkelig er ved at miste forstanden eller blive alvorligt syg i sindet. Derfor er det oftest en rystende oplevelse, som kan være svær at lægge fra sig, og som kan have stor indflydelse på livet fremover.

Årsager

Årsager til panikangst kan være stress på arbejdspladsen, problemer i familien, i parforholdet eller andre steder. Der kan være mange årsager, men et stort pres på den lidende er ganske tit involveret. Ligeledes kan panikangst have forbindelse til fysiske sygdomme, som også kan ligge et pres på den lidende og eventuelt forværre andre problematiske situationer.

Reaktioner

En reaktion kan være, at man opsøger læge eller hospital, for at få undersøgt, om man fejler noget. Dette viser sig måske ikke at være tilfældet. Man kan have et fuldstændig sundt og rask hjerte, og alligevel lide af angstanfald, hvor man føler, at hjertet galoperer af sted eller er ved at gå i stå. En undersøgelse hjælper derfor heller ikke altid på lidelsen eller på følelsen af, at der er noget galt. Nogen bliver herefter bange for at gå ud, da anfaldene oftest sker væk fra hjemmet. Især kan man blive bange for at nærme sig steder, hvor man tidligere har haft angstanfald.

Personer med panikangst kan på den måde gå med en konstant angst for, at der kommer et anfald mere, og denne angst kan i sig selv forhøje risikoen for at det sker. Når man går med en vedvarende angst, skal der ikke nær så meget til for at udløse den i et nyt anfald. Derved kan ens forventninger om et angstanfald blive større, hvilket kan øge ens angstniveau i hverdagen, hvilket igen øger risikoen for det næste anfald, og så videre. Der kan således skabes en ond cirkel, hvor der kommer flere og flere anfald, og større og større angst for dem.

Fortsætter denne udvikling, kan panikangst udvikle sig til agorafobi, hvor man er generelt angst for at bevæge sig uden for ens hjem. Man kan udvikle et misbrug af alkohol eller andre stoffer. Man kan miste modet på livet, og depression er også en kendt følgesygdom til lidelsen.

Behandling

Panikangst kan behandles både psykologisk og medicinsk. Ofte kan panikangst dog behandles psykologisk uden medicin, men hvis det er nødvendigt, kan medicinen supplere et behandlingsforløb.

Det har vist sig, at jo hurtigere man søger behandling, jo bedre. Sætter man ind tidligt i forløbet, er det nemmere at forhindre følgesygdommene, og symptomerne er endnu ikke blevet så kraftige.

Forskningen tyder på, at kun 10-20% af panikangst forsvinder af sig selv, selvom intensiteten af sygdommen kan variere igennem livet for den enkelte. Har man nogle af disse symptomer, bør man dog altid søge råd og vejledning hos en læge eller en psykolog.